I dag er den tredje dag, hvor jeg ikke på en eller anden måde skal gøre noget ved mit speciale. Det er utrolig sært ikke hele tiden at skulle forholde sig til noget, man har arbejdet med i et år.
Jeg begyndte min specialeproces, da jeg var i London. Det var en af mine hemmelige grunde til at tage afsted: at prøve at samle mine tanker og finde ud af hvad jeg gerne ville skrive om. I løbet af opholdet fandt jeg ud af at det skulle have noget at gøre med intertekstualitetsbegrebet, men jeg kom det ikke nærmere før jeg kom hjem. I løbet af januar og februar prøvede jeg langsomt at komme i gang med at skrive en problemformulering, men den fik jeg i virkeligheden først skrevet færdig engang i løbet af sensommeren og det tidlige efterår 2006. I mellemtiden fik jeg en specialeplads på mit institut.
Desværre arbejdede jeg lidt for meget i den periode, hvor jeg havde det. I visse perioder arbejdede jeg tre dage om ugen, hvilket gjorde det svært at samle tankerne og få skrevet noget fornuftigt i de to sidste dage i ugen. Jeg havde nemlig fra starten af besluttet, at jeg skulle kunne holde fri i weekenden, ellers ville jeg aldrig få set min kæreste med fuldtidsarbejdet eller mine venner. Faktisk var det først fra december 2006 og fremefter, at jeg virkelig fik skrevet en virkelig substantiel tekstmængde.
På det tidspunkt havde jeg skruet meget ned for mit arbejdsniveau, så jeg kun arbejdede cirka en dag om ugen. Det var noget der kunne mærkes og visse uger kunne jeg skrive næsten 10 sider om ugen. Normalt skriver jeg en side til halvanden om dagen, hvis det skal være kvalitetsarbejde. Det viste sig også, at jeg faktisk skrev bedst, når jeg bare sad derhjemme. De fleste siger ellers, at det er fornuftigt at have et sted at gå hen og skrive, så man kan slappe af, når man kommer hjem. Jeg havde det næsten lige modsat. Jeg var irriteret over ikke at have alle mine ting omkring mig; jeg var heller ikke fan af at skrive på min bærbare computer i længere tid, selvom jeg havde skrevet flere opgaver på den i London. Jeg blev endelig færdig med at skrive tirsdag d. 20. marts. Derefter tog det min far et døgn at læse korrektur. Samtidig læste jeg også selv korrektur. Jeg havde også rettet undervejs i skriveprocessen. Onsdag aften kunne jeg således rette det sidste. Da jeg skulle på arbejde om torsdagen, havde jeg ikke tid til selv at kopiere og indbinde. Derfor sendte jeg specialet som pdf-fil til vesterkopi, så jeg kunne afhente det færdige produkt som fredagen.
Ude på Studiekontoret, hvor specialeafleveringen finder sted, havde mine venner, Niels, Christina, Maria og HC, som alle arbejder derude, placeret et billede af mig og givet skrankedamen besked på, at jeg ikke måtte aflevere før hun havde ringet til dem. Det viste sig at de havde købt champagne til mig (det havde jeg også selv, men deres var afkølet og bedre). Meget fint og sødt af dem!
Om aftenen holdt vi fest… lørdag og søndag gik derfor med at ligge brak… Tusind taktil alle for en rigtig dejlig fest. Jeg er ked af, at vi glemte at samle ind i den skoæske til Giro 413…
Der findes mere ligesom dette:
Atter tillykke! Så er afleveringen i hvert fald dokumenteret.
Jep. Det var det, der var planen. Nogle gange skriver man kun et indlæg for at kunne gå tilbage og se, hvad der egentlig skete. Det havde jeg meget glæde af at jeg gjorde da jeg var i London. Jeg tænker, du har det på samme måde med New Zealand
Tillykke igen
tak tak
Stort tillykke! glæder mig til at fejre dig på lørdag. Og især glæder det mig at du faktisk ser afslappet ud nu (underforstået at det har du ikke gjort et par år).
Knus