I øjeblikket er det eneste jeg jeg laver at skrive. Man skulle tro, at jeg prøvede at blive forfatter… Men nej, det har jeg opgivet for længe siden! Det kommer sig nok af, at jeg ikke synes jeg skriver medrivende og interessant nok. Mine sætningskonstruktioner bærer også præg af for meget universitetsarbejde. Jeg ville nødigt regne lixtallet ud på mine opgaver. Men så er det jo godt, at jeg har en opgave tilbage, som afleveres på fredag. Jeg har nu fået skrevet 6 sider ud af 30. Heldigvis er vi to om at skrive den, så jeg skal kun skrive ca. 15 af dem. Så jeg skal nå at skrive ni sider i løbet af tre dage, inklusiv i dag. Det er ca. tre sider per dag, så mon ikke det skulle kunne lade sig gøre? Problemet er bare, at jeg skal på arbejde på onsdag og jeg får først mulighed for at skrive omkring ved 17-tiden. Så jeg bliver presset. Men det er som om jeg i den slags pressede situationer formår at lægge en fornuftig tidsplan, som jeg kan holde. ‘Skriv 3 sider om dagen’ er for eksempel lettere at overskue end ‘Skriv 9 sider inden på fredag’. Sådan arbejder jeg i hvert fald bedst. Men nøj, hvor jeg glæder mig til den første, hvor jeg har afleveret og der er jazz-festival.
Der er bare noget særligt ved København under jazz-festivalen. Den summer af liv på en hel anden måde end normalt. Jeg elsker at gå på små skumle jazz-steder og høre kunstnere, jeg ikke har hørt før og hænge på La Fontaine til kl. 3-4 stykker til en jam-session. Det er København, når det er allerbedst og nøj, hvor jeg glæder mig til denne eksamensperiode er overstået!
Der findes mere ligesom dette: